Handelsbetingelser


 
Virksomhedsoplysninger
Organisationens juridiske navn: Undløse Idrætsforening
Selskabsform: Forening
CVR :  31093619
Officiel e-mail adresse:  info@undloese-sport.dk
Officiel web-adresse: https://undloese-sport.dk/

  1. Pris og betaling
    1. Det er en forudsætning for medlemskab af organisationen, at du tilmelder dig betaling via betalingskort, som er godkendt af organisationen og dennes leverandører.
    2. organisationen benytter DIBS A/S, som er godkendt af NETS A/S til alle transaktioner. Alle transaktioner behandles krypteret, ingen kortdata er derfor synlig.
    3. Kvittering for betaling sendes pr mail. Når du tilmelder dig, accepterer du organisationens vilkår.
    4. Du stopper medlemskabet og den tilhørende kontingentbetaling ved at kontakte organisationen og eventuelt melde dig ud, se nærmere herom andetsteds på siden eller kontakt organisationen ved tvivl.
    5. Når du køber varer eller ydelser af organisationen via hjemmesiden, trækkes betaling med Dankort og Visa/Dankort af Nets A/S. Ved betaling med Mastercard med flere trækkes betaling af Swedbank eller Teller. Betalinger håndteres krypteret af DIBS A/S.
    6. Når du anvender hjemmesiden til at betale for varer og ydelser m.m. fra organisationen, accepterer du, at organisationen administrerer din betaling på de vilkår og betingelser, der er angivet i handelsbetingelserne.
    7. organisationen kan opkræve et gebyr i forbindelse med din betaling på hjemmesiden. Et eventuelt gebyr vil altid være angivet tydeligt alle steder, hvor en transaktion kan foretages samt fremgå tydeligt af alle priser nævnt på hjemmesiden. Endvidere vil et opkrævet gebyr fremgå af din kvittering.
    8. På hjemmesiden kan der som udgangspunkt betales med følgende betalingskort: Dankort, Visa/Dankort i nogle tilfælde kan der ligeledes anvendes Mastercard med flere. Dette vil dog fremgå tydeligt flere steder på hjemmesiden.
    9. Betaling for ydelser såsom kontingent og holddeltagelse etc. sker forud. Varer købt i webshop betales først ved afsendelse eller udlevering af varen
    10. organisationen benytter DIBS A/S som betalingsgateway. DIBS A/S er ansvarlig for den krypterede transaktion mellem dit betalingskort og betalingskort indløser. Læs mere på dibs.dk om sikkerheden ved online betaling.
    11. Alle priser nævnt på hjemmesiden er inklusive moms med mindre andet er nævnt

  2. Løbende/automatisk træk
    1. Ved løbende/automatisk træk skal du i forbindelse med din første betaling godkende, at organisationen fremover må trække betalinger fra dit betalingskort, indtil du enten ændrer dit medlemskab, eller melder dig ud af organisationen.
    2. Beløbet du skal betale for medlemskabet af organisationen, trækkes automatisk via dit betalingskort.
    3. Du kan senest 10 dage inden hver betaling modtage en e-mail/sms, som fortæller dig hvor meget, du skal betale.
    4. Ved løbende/automatisk trækning på betalingskort gemmes dine kortinformationer ikke hos organisationen, men hos DIBS A/S.
    5. Inden betalingskortets udløbsdato eller ved ændringer i kortdata fremsender organisationen påmindelse pr. e-mail herom, og du må herefter foretage kontingent betalingen eller en tilmelding med det nye betalingskort.
    6. Når du har modtaget det nye betalingskort, skal du logge ind i organisationens Klubmodul og rette dette.
    7. Ved spærring af dit betalingskort er du selv ansvarlig for at foretage en ny tilmelding med et nyt betalingskort. Dette gøres ligeledes på organisationens Klubmodul som beskrevet ovenfor.

  3. Fortrydelsesret
    1. Som udgangspunkt er der ingen fortrydelsesret på købte ydelser såsom kontingenter, holddeltagelse o.l. (se evt. "Lov om visse forbrugeraftaler § 18 stk. 12") . I særlige tilfælde kan der træffes aftale om refundering ved fortrydelse med udbyderen af den pågældende ydelse. Det påhviler forbrugeren selv at kontakte organisationen, som leverer ydelsen, op til 14 dage efter købet har fundet sted i så fald.
    2. Har du købt en vare i webshoppen har du 14 dages fortrydelsesret, fortrydelsesretten gælder fra leveringstidspunktet. Ønsker du at benytte dig af fortrydelsesretten for en vare, skal varen returneres til den organisation, som leverer varen, inden udløbet af fortrydelsesfristen.

  4. Ansvarsfraskrivelse
    1. Klubmodul ApS og nærværende organisation, sportsklub eller organisation er ikke ansvarlig for nedbrud af eller svigtende adgang til hjemmesiden, nedbrud i strømforsyning eller internetforbindelse, hærværk på systemet (både fysisk såvel som computervirus og hacking), misbrug af personoplysninger eller andre forhold og omstændigheder som er udenfor vores kontrol.
    2. Klubmodul ApS og nærværende organisation kan i intet tilfælde gøres erstatningsansvarlig for anvendelsen af hjemmesiden eller Klubmodul.
    3. Der tages forbehold for taste- og prisfejl forkert angivet tidspunkter og lokationer.
    4. Klubmodul ApS og nærværende organisation indestår ikke for, at hjemmesiden og de herpå tilgængeliggjorte annoncer af enhver art er fejlfrie, tilgængelige, rigtige, nøjagtige, pålidelige, opdaterede, sikre, leveres rettidigt eller kan anvendes til det angivne formål.
    5. Selvom man tilstræber at sikre, at oplysningerne på hjemmesiden er korrekte, lover vi ikke, at de er præcise eller fuldstændige. Klubmodul ApS og nærværende organisation kan foretage ændringer i materialet på denne Hjemmeside eller til de ydelser og priser, der er beskrevet, når som helst og uden varsel. Materialet på hjemmesiden kan være forældet, og Klubmodul ApS og nærværende organisation forpligter sig ikke til at opdatere materialet.
    6. Klubmodul ApS og nærværende organisation er således ikke erstatningsansvarlig for direkte tab, følgeskader, herunder driftstab, mistet avance og indirekte tab, som kunden, kundens aftagere/klienter/kunder eller tredjemand lider på grund af fejl ved en annoncetekst eller foto.
    7. Ethvert link til tredjemands hjemmeside er uden ansvar for Klubmodul ApS og nærværende organisation.
    8. Klubmodul ApS og nærværende organisation påtager sig intet ansvar for eventuelle skader hos brugeren som følge af brug af Klubmodul eller vore leverandørers ydelser på hjemmesiden.
    9. Hvis du ønsker at reklamere på en ydelse eller service, skal du kontakte os.
    10. Du er ansvarlig for sikkerheden af det kodeord, du har brugt til at registrere dig på hjemmesiden. Medmindre Klubmodul ApS eller nærværende organisation ved uagtsomhed videregiver dit kodeord til tredjemand, er Klubmodul ApS og nærværende organisation ikke ansvarlig for uberettigede transaktioner, der indgås ved brug af dit navn og kodeord.

  5. Kundeservice
    1. Generelt vil vi så vidt muligt forsøge at hjælpe dig, hvis du har problemer med din tilmelding/bestilling. Du kan kontakte os ved at klikke på kontakt eller vælge "Hjælp" eller en lignende knap eller ved at ringe til det eventuelle telefonnummer, der er anført på hjemmesiden.
    2. Spørgsmål til din tilmelding eller bestilling: Hvis du har andre problemer med din tilmelding eller bestilling, kan du kontakte os som beskrevet ovenfor, og vi vil forsøge at hjælpe dig
    3. Ændring eller annullering af din tilmelding eller bestilling: Hvis du ønsker at annullere eller ændre din tilmelding eller bestilling, efter den er afgivet, og betalingen er godkendt, kan du kontakte os som beskrevet ovenfor. Det er dog ingen garanti for, at vi accepterer dine ønsker.
    4. Klager og feedback: Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten af en ydelse eller den service, vi har leveret, kan du give feedback til os i form af anmeldelse, kommentarer og bedømmelser som afspejler din oplevelse.
    5. Kompensation: Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten på en ydelse eller den service, en vi har leveret, og du ønsker at få refunderet beløbet eller et forholdsmæssigt afslag i prisen eller en anden kompensation, skal du kontakte os som beskrevet ovenfor.

  6. Force majeure
    1. Vi er ikke ansvarlig for manglende eller forsinket opfyldelse af nogen af vores forpligtelser, som skyldes begivenheder uden for vores rimelige kontrol (Force majeure).
    2. Force majeure omfatter enhver handling, begivenhed, manglende begivenhed, undladelse eller ulykke uden for vores rimelige kontrol og omfatter især (uden begrænsning) følgende:
    3. strejke, lockout eller andre kollektive kampskridt
    4. civile uroligheder, oprør, invasion, terrorangreb eller trussel om terrorangreb, krig (uanset om den er erklæret eller ej) eller trussel om eller forberedelse til krig
    5. brand, eksplosion, uvejr, oversvømmelse, jordskælv, sammensynkning, epidemi eller anden naturkatastrofe
    6. umuliggørelse af brug af jernbaner, skibe, fly, biltransport eller andre offentlige eller private transportmidler
    7. umuliggørelse af brug af offentlige eller private telenetværk
    8. en regerings handlinger, dekreter, lovgivning, forordninger eller begrænsninger.
    9. Vores opfyldelse af en kontrakt anses for at være ophævet i den periode, Force majeure-begivenheden varer, og vi vil have udsættelse med opfyldelsen i en sådan periodes varighed. Vi vil gøre vort bedste for at bringe Force majeure-begivenheden til ophør eller finde en løsning, hvorved vores forpligtelser i henhold til kontrakten kan opfyldes på trods af Force majeure-begivenheden.

Betingelser:
 
Det er på eget ansvar du dyrker motion-idræt i U.I.F.
 
Hvis skaden sker så skal du selv have en forsikrng der dækker evt. skade.
 
Du giver U.I.F tilladelse til at at må bruge evt. foto af dig  på vores hjemmeside, såfrem du ikke ønsker dette, skal du meddele U.I.F. dette skriftligt sensest 14 dage efter du har meldt dig ind i U.I.F.
 
Du kan som udgangspunkt  ikke regne med at få din indbetaling tilbage, hvis det er mere end 3 uger efter du har tilmeldt dig og betalt for din aktivitet.


VEDTÆGTER
for
UNDLØSE IDRÆTSFORENING



§ 1

Foreningens navn er Undløse Idrætsforening, stiftet den 20. november 1969. Undløse Idrætsforening har hjemsted i Undløse.

§ 2

Foreningens formål er gennem sine virkemidler at skabe et sundt og godt foreningsarbejde til gavn for egnens beboere. Dette søges opnået gennem idræt, møder og selskabeligt samvær.

§ 3

Foreningens udvalg afgør selv deres tilhørsforhold til hovedorganisationer.

§ 4

Som medlem kan optages enhver, som ønsker at deltage i foreningens arbejde.
Alle trænere og bestyrelsesmedlemmer skal aflevere børneattest. Det er kun formand, næstformand og kasserer der ser børneattesterne. Dette gøres for at kontrollere at pædofilidømte ikke kommer til at arbejde i foreningen.

§ 5

De enkelte medlemmer er forpligtet til at overholde foreningens vedtægter, samt bestemmelser, fastsat af bestyrelsen .
Overtrædelse kan medføre midlertidig udelukkelse fra foreningen.
Særlig grov optræden kan medføre eksklusion ved bestyrelsen. Eksklusion kan kun foretages, når 2/3 af bestyrelsen stemmer for.
Et af bestyrelsen ekskluderet medlem kan fordre sagen til genstand for generalforsamlingens afgørelse, hvis der er indgivet skriftlig begæring herom mindst seks dage før generalforsamlingen.
Vedkommende medlem har så adgang til denne generalforsamling; på anden måde kan genoptagelse ikke finde sted.

§ 6

Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år primo juni måned.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende:
1.Valg af dirigent og stemmetællere.
2.Formanden aflægger beretning
3.Kassereren fremlægger det reviderede regnskab.
4. Udvalgene aflægger beretning.
5.Valg af formand eller næstformand og kasserer.
6.Valg af udvalgsmedlemmer.
7.Valg af revisor samt 1 suppleant.
8.Indkomne forslag – herunder vedtægtsændringer.
9.Eventuelt.
Alle ordinære generalforsamlinger skal være indvarslet i offentlige blade mindst 10 dage, før generalforsamlingen skal finde sted.
Forslag som ønskes behandlet af generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest seks dage før generalforsamlingen.
Nærværende vedtægter kan ændres, hvis mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen stemmer herfor.
Alle generalforsamlinger ledes af en valgt dirigent og er beslutningsdygtige uanset mødeantallet.
Formand, næstformand og kasserer vælges på generalforsamlingen.
Den øvrige hovedbestyrelse består af 1-2 repræsentanter fra hvert udvalg, valgt direkte på generalforsamlingen. Øvrige udvalgsmedlemmer vælges også på generalforsamlingen. Alle valg gælder for to år. Udvalgsmedlemmerne afgår efter tur hvert andet år.
Alle valg sker efter simpelt flertal.
Næstformand og kasserer er samtidig på valg.
Alle valg skal foregå skriftligt, hvis blot et tilstedeværende medlem ønsker det.
Udvalgene konstituerer sig selv ved førstkommende ordinære bestyrelsesmøde. Bestyrelsen skal konstitueres i ansvarlige for idrætsgrenene, samt andre ansvarsområder som bestyrelsen finder nødvendige.
Bestyrelsen beslutter hvor mange og hvilke typer af idræt der hører ind under den enkelte idrætsgren, efter retningslinier beskrevet i forretningsordenen.
Man kan ikke have samme stilling i bestyrelsen som i udvalgene. Næstformand dog undtaget.
De to revisorer reviderer alle regnskaber hvert år umiddelbart før generalforsamlingen.
Revisorerne afgår skiftevis hvert andet år. En suppleant vælges hvert år.
Ekstraordinær generalforsamling holdes så ofte, som bestyrelsen finder det nødvendigt, eller hvis mindst ¼ af medlemmerne skriftligt stiller begæring herom. Begæringen skal indeholde meddelelse om, hvilke forslag der ønskes behandlet, hvorefter bestyrelsen indvarsler til ekstraordinær generalforsamling, som skal finde sted senest en måned efter, at bestyrelsen har modtaget begæringen. Indvarsling og beslutningsdygtighed er som ved ordinære generalforsamlinger.

§ 7
Foreningen tegnes af bestyrelsen. Bestyrelsen er solidarisk ansvarlig for forenings ejendele og for, at foreningens arbejde foregår på rette måde, men ingen kan stifte større gæld/udgifter uden bestyrelsens godkendelse. Midler skal opbevares på bank- eller girokonto. Bestyrelsen er ansvarlig for, at foreningen har de af loven krævede forsikringer, men ingen medlemmer kan ved legemsbeskadigelse under udøvelse af idræt stille økonomiske krav til foreningen.
Der føres protokol/referat og medlemsbog for hvert udvalg.
Regnskabsåret sluttet den 30. april.
Der afholdes mindst 8 bestyrelsesmøder om året. Bestyrelsen indkaldes så vidt muligt med 14 dages varsel af formanden, eller når to bestyrelsesmedlemmer ønsker det. Der føres protokol/referat fra bestyrelsesmøder.

§ 8

Alle medlemmer, aktive som passive, der er fyldt 16 år, har stemmeret på general-forsamlingen.
Formand, næstformand og alle kassererposter skal besættes af personligt myndige medlemmer. Alle andre poster kan besættes af medlemmer der er fyldt 16 år. Forældre/værger til medlemmer under 16 år har stemmeret og er valgbare.
Suppleanter for formand, næstformand, sekretær og kasserer vælges blandt bestyrelsesmedlemmerne.
Stemmeberettigede fremmødte medlemmer og fraværende, fra hvilke der foreligger en skriftlig erklæring om at vedkommende er villig til at modtage valg, kan indvælges til bestyrelsen.

§ 9

Udvalgene fastsætter kontingent for de enkelte idrætsgrene.
Kontingent opkræves og betales til de enkelte idrætsgrene, som de måtte ønske at være medlem af.
Udelukket medlem kan ikke fordre betalt medlemsbidrag tilbagebetalt.

§ 10

Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun tages på en i sådant øjemed indkaldt ekstraordinær generalforsamling. Halvdelen af foreningens stemme-berettigede medlemmer må være til stede, og der fordres 5/6 af de fremmødtes stemmer. Hvis der ikke er tilstrækkeligt antal medlemmer til stede, sammenkaldes til ny ekstraordinær generalforsamling med 8 dages varsel, hvor bestemmelsen da kan tages med ovennævnte 5/6 flertal, uden hensyn til fremmødtes antal.
I tilfælde af foreningens opløsning skal foreningens aktiver tilfalde vedvarende idrætslige eller kulturelle formål som er af almennyttig karakter, efter den ekstraordinære generalforsamlings skøn.

§ 11

Alt hvad disse vedtægter ikke tydeligt foreskriver, må underkastes bestyrelsens afgørelse, under ansvar over for generalforsamlingen.


Revideret/godkendt på ekstraordinær generalforsamling 1. juni 2006.